Multihuset Plexus

Aktiviteter

Stor brugerflade

Plexus er blevet et kraftcenter, som overgår initiativtagernes mest optimistiske forventninger. Arrangementerne i Plexus spænder bredt, helt fra borgernes private arrangementer, over fælles sociale og kulturelle arrangementer for byen, individuel og holdidræt, til kurser og konferencer for professionelle parter i erhvervslivet.

Se videointerview: Bred brugerflade – ud over det forventede

Hvad sker der i Plexus

  • Idræt og fittness for alle generationer
  • Børnehave
  • Fritidshjem
  • Årlige julebal
  • Lokal revy
  • Foredrag
  • Musikarrangementer
  • Møder i lokale foreninger
  • Café
  • Kiosk
  • Erhvervslivet holder konferencer, firmafester m.v.

Se videointerview: Aktiviteter i Plexus

Stor fleksibilitet i anvendelse

Plexus er bygget op med flytbare vægge mellem en del af lokalerne, så lokalerne kan bruges meget fleksibelt. Herved kan Plexus rumme flere typer og størrelser af arrangementer end med faste vægge.

Se videointerview: Fleksibel brug af Plexus

Erhvervslivet er vigtig i Plexus

Lokaler med god lyd og lys, et professionel storkøkken med mad af høj kvalitet og et højt serviceniveau har tiltrukket mange konferencer og kurser. Lokale erhvervsvirksomheder og brancheorganisationer lægger arrangementer på Plexus, f.eks. firmafester og konferencer. Plexus er et af de bedre steder på Holstebroegnen til konferencer, fester og mad.

Forretningsudvalget for Plexus forventer, at der kan skabes mere omsætning i Plexus ved i større omfang at inddrage erhvervsvirksomheder, dels som brugere og dels som sponsorer. Der er opsat store videoskærme rundt i Plexus, hvor erhvervssponsorer til Plexus præsenteres.

Plexus får jævnligt forespørgsler om muligheder for at afholde større arrangementer, men p.t. er det lokalemæssige begrænsninger, der gør, at Plexus må sige nej til arrangementer. Der er plads til ca. 300 konferencedeltagere.

Se videointerview: Erhvervslivet i Plexus

Ny organisering af idræt i Plexus

Forenings- og holdidræt har hidtil været en stor del af grundlaget for Plexus.

I de senere år er holdidrætten blevet mindre omfangsrig p.g.a. borgernes krav om at kunne udøve individuel træning. I Plexus har man indset, at det er nødvendigt med nye tilbud. Der eksperimenteres med ”åben onsdag”, hvor man betaler på timebasis for at komme ind og spille badminton, bordtennis, bob m.v.

Se videointerview: Eksperimenter med nye idrætstilbud